Medicoindustrien har lanceret ny interviewserie med en perlerække af sundhedsprofiler fra markante, sundhedspolitiske organisationer under overskriften ”Sundhedsprofilerne tager ordet”. Interviewene vil blive bragt i Medicoindustriens nyhedsbreve. Tredje interview er med Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.

1. Hvordan ser det ideelle sundhedsvæsen ud med dine øjne?Jeg vil først gerne understrege, at vi har et godt og effektivt sundhedsvæsen, som hver dag og nat leverer på højt niveau. Med det sagt, tegner der sig også flere og flere udfordringer, som ikke bare kan løses med et snuptag.

Der er to altoverskyggende faktorer, som ligger til grund for de udfordringer. Den første er udviklingen i befolkningen, hvor den lykkelige omstændighed, at flere lever længere, også betyder, at flere danskere lever længere med flere samtidige sygdomme, hvilket øger kompleksiteten i sygdomsbilledet og kræver behandling, kontrol mv.

Det giver et voksende behov for sundhedsydelser, som harmonerer dårligt med den anden faktor: Manglen på arbejdskraft i sundhedsvæsenet.

En arbejdskraftanalyse fra Lægeforeningen viser, at der i 2030 vil være behov for 40.000 flere sundhedspersoner, mens der i 2045 vil være brug for 100.000 flere end i dag, hvis ikke man politisk ændrer på den opgave, der skal løses.

Det kan ikke lade sig gøre at rekruttere så mange, så det er først og fremmest nødvendigt med en skarpere prioritering af de kræfter, vi har til rådighed. Så vi må erkende, at selvom vi i internationalt perspektiv har et godt sundhedsvæsen, er det ikke idéelt. Det er der heller ikke udsigt til, at det bliver, men derfor skal vi alligevel stræbe efter at forbedre det og indrette os klogere.
 
2. Hvilke muligheder for fornyelse ser du i sundhedsvæsenet?De kræfter, vi har, skal bruges så klogt som muligt til gavn for patienterne. Derfor bør sundhedsvæsenets tilbud justeres, så vi kan prioritere de mest syge patienter og stoppe med det, der har begrænset værdi for patienterne.

Alle patienter skal tages hånd om, men da alle sygdomme ikke er lige alvorlige eller hastende, bør de mennesker, som ud fra en faglig vurdering har størst behov, prioriteres først. Samtidig skal der differentieres:
De patienter, der har evnerne og ressourcerne, skal have større ejerskab over deres eget sygdomsforløb. De kan spille en større rolle i eget forløb, så kontrolbesøg for eksempel ikke planlægges per automatik, hvis der ikke er fagligt belæg for det.  For der er ganske enkelt ikke sundhedsprofessionelle nok til, at opgaverne kan løses på samme måde som i dag.

Det er også nødvendigt at nedbringe overbehandling og at automatisere opgaver og arbejdsgange i sundhedsvæsenet via nye teknologier, hvor det giver mening og kan gøres patientsikkert. Derudover er udsigten til et sundhedsvæsen i balance svær at få øje på, hvis ikke vi får reduceret behovet for behandling helt generelt. Derfor skal der også tages politiske initiativer, der forebygger sygdomme - som eksempelvis fører til indlæggelser - og dermed frigiver ressourcer i sundhedsvæsenet.
 
3. Hvilken rolle spiller innovativt medicinsk udstyr i dine prioriteter for sundhedsvæsenet?

Der er et stort potentiale til at frigive nogle af de begrænsede personaleressourcer i sundhedsvæsenet og forbedre patientoplevelsen ved blandt andet at skrue mere op for digitaliseringen i sundhedsvæsenet.
En analyse fra Lægeforeningen har for eksempel set nærmere på en lang række eksisterende apps og hjemmemonitoreringsløsninger til forskellige patientgrupper. Analysen peger på, at der allerede i dag er løsninger, hvor det er veldokumenteret, at de effektivt bidrager til at reducere belastningen af sundhedsvæsenet - uden at gå på kompromis med sikkerheden. Det er vigtigt at vi bliver bedre til både at udvikle og implementere den slags løsninger.

Derudover kan bedre brug af sundhedsdata også forbedre udredning, behandling, frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet, og understøtte forskning, innovation og udvikling. Sundhedsdata kan ganske enkelt hjælpe os med at udvikle de mest optimale patientbehandlinger. Som når forskere analyserer mønstre og risikofaktorer på tværs af sygdomme og databaser. Eller når sundhedsdata anvendes gennem AI-baserede løsninger til beslutningsunderstøttelse inden for diagnostisk.

Generelt er vi i Lægeforeningen også positivt stemte for udviklingen og implementeringen af forskellige løsninger med kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, som læger for eksempel kan bruge som beslutningsstøtte i udredningen og behandlingen af patienter.

Men det kræver enormt meget tid af læger og andre sundhedsprofessionelle at sikre, at det er brugbare og valide værktøjer, som ikke medfører bl.a. overbehandling. Det bliver altså et langt sejt træk for at sikre kvaliteten i de værktøjer, der skal bruges, og løsninger med kunstig intelligens er derfor ikke et quick-fix, der allerede i morgen kan løse gårsdagens udfordringer.