Medicoindustrien har lanceret ny interviewserie med en perlerække af sundhedsprofiler fra markante, sundhedspolitiske organisationer under overskriften ”Sundhedsprofilerne tager ordet”. Interviewene vil blive bragt i Medicoindustriens nyhedsbreve. Tredje interview er med Claus Richter, direktør i Diabetesforeningen.

1. Hvordan ser det ideelle sundhedsvæsen ud med dine øjne? 

Det ideelle sundhedsvæsen er et sundhedsvæsen, der hele tiden tilpasser sig danskernes sundhedsudfordringer - og de ændrer sig over tid.

Men i forhold til den situation, som vi er i nu, hvor der kommer flere plejekrævende danskere, og flere danskere lever med kroniske sygdomme som diabetes, så er der en række indsatser, der kan hjælpe et sundhedsvæsen under pres.

Over en million danskere har en kronisk sygdom, og 356.000 har diabetes. Derfor bør der være en målrettet politisk indsats, der sikrer, at færre bliver ramt af kronisk sygdom, og flere får flere gode leveår.
Et af de vigtigste elementer i et forbedret sundhedsvæsen er meget mere fokus på forebyggelse og tidlig opsporing.

Flere i risikogruppen skal opspores tidligere, så deres sygdom kan behandles rettidigt og derved sikre, at færre udvikler følgesygdomme. Der skal en særlig indsats til for at nå dem med kort uddannelse - især mænd. Tidlig opsporing kan bl.a. ske i almen praksis, i kommunerne og på arbejdspladserne.

Der skal også være et stærkere samarbejde mellem regioner og kommuner om forebyggelsesopgaverne og om at komme i mål med bindende nationale mål, og det samarbejde kan man med fordel forankre i sundhedsklyngerne, som også skal have fælles finansiering til at løfte opgaven.

I sådan et sundhedsvæsen er der efter min mening også meget mere fokus på tidlig diagnose og behandling, mere patientuddannelse, og at sundhedsvæsenet får indkasseret potentialet i at udrulle teknologiske fremskridt.

Hvis man opdager sygdommene i tide, investerer i bedre og mere sammenhængende patientforløb og sikrer lige adgang til behandling og teknologi, uanset postnummer, kan man leve bedre og længere med kronisk sygdom uden at skulle have de virkelig ressourcekrævende behandlinger på hospitalerne.

Meget af det kan forankres i en national kronikerplan, som jeg også håber, Sundhedsstrukturkommissionen vil anbefale. Det er til fordel for sundhedsvæsen, samfundsøkonomi – og ikke mindst for det enkelte menneske.
 
2. Hvilke muligheder for fornyelse ser du i sundhedsvæsenet? 

Det er i sidste ende patienterne, der betaler prisen, hvis vi ikke formår at udnytte innovationen og teknologiens potentiale fuldt ud – både når det kommer til diabetesteknologi og anden innovation som telemedicin, sundhedsapps og medicinske robotter.

Ved at tage ny teknologi i brug kan man sænke antallet af kontroller, konsultationer og andre sygehusbesøg, ligesom sundhedspersonalets ressourcer kan bruges mere effektivt.

Og der er det selvfølgelig afgørende, at vi er helt oppe på beatet, når det gælder de teknologiske fremskridt.
Vi ser fra udlandet en stor sundheds gevinst i at blive bedre til at udnytte teknologier som kunstig intelligens, der kan forbedre diagnostik, behandling og overvågning af patienter.

Set fra Diabetesforeningen er teknologisk innovation som en afgørende faktor for forbedring af behandlingsmetoder og patientresultater. En væsentlig strategi i denne innovation er industrien inddrager patienter i udviklingen og implementeringen af nye teknologier. Det vil bringe en række betydelige genvinster, som strækker sig ud over blot teknologiske fremskridt.

Men skal der for alvor fornyes i sundhedsvæsenet, så skal der ske en langt større strømlining mellem hhv. sygehuse, plejetilbud, lægeklinikker og patientens egen sundhedsbehandling med f.eks. sensorbaseret diabetesteknologi, så vi skaber mere sammenhængende forløb.

Mennesker med diabetes er der kun et og kun ét sundhedsvæsen. Alt for mange kender ofte til følelsen af at være kastebold mellem forskellige afdelinger og sektorer i sundhedsvæsenet. Mellem almen praksis, kommuner, ambulatorier og specialister.

Sammenhængende patientforløb er en bunden opgave, vi skal løse, hvis vi fortsat vil sikre et trygt og velfungerende sundhedsvæsen i fremtiden.

Og det bliver kun vigtigere frem mod 2030, hvor antallet af mennesker med diabetes vil være vokset til ca. 470.000.

Vi bør også tage et grundlæggende opgør med en kongstanke i sundhedsvæsenet: Nemlig at alle pr. automatik skal have det samme tilbud.

I stedet skal behandlingen i sundhedsvæsenet altid tilpasses, så den tager udgangspunkt i den enkelte borgers situation og ressourcer.

For nogle borgere vil med den rette teknologiske hjælp selv kunne monitorere deres sydom, så de har brug for færre kontroller i sundhedsvæsenet. Andre kan til gengæld have brug for brug for både teknologi, tilbud om fx sygdomsmestring og træning samt mere støtte, end de får i dag, for at kunne mestre livet med kronisk sygdom.
Men det kræver et sundhedsvæsen, som arbejder meget mere systematisk med differentiering af behandlingen baseret på teknologi, data, faglige vurderinger og dialog med patienterne.
 
3. Hvilken rolle spiller innovativt medicinsk udstyr i dine prioriteter for sundhedsvæsenet? 

Allerede i dag har to ud af tre danskere over 16 år mindst én kronisk sygdom, og andelen kommer til at stige frem mod 2030.

I det lys bør moderne sundhedsteknologi spille en langt mere central rolle i de politiske prioriteringer fremover for fremtidens sundhedsvæsen.

Innovativt medicinsk udstyr kan forbedre pleje og livskvalitet for personer med kroniske sygdomme som diabetes ved at tilbyde løsninger til hjemmemonitorering og selvpleje.

Vi har lige set en tilslutning fra regionernes side til at give alle voksne med type1-diabetes en sensorbaseret glukosemåler i de kommende år og en fremsynet udmøntning af Teknologipuljen på 500 millioner kroner, der giver adgang til sensorer for 4.400 mennesker med type 2-diabetes, der tager insulin flere gange dagligt.
Det er betydningsfulde skridt mod en mere moderne og individuel behandling af personer med diabetes, og et klokkeklart eksempel på en fremtid, hvor teknologi kan bidrage til at mindske presset på sundhedsvæsnet, gavne den overordnede samfundsøkonomi og samtidig være et stærkt redskab til at gøre livet med kroniske sygdomme som diabetes bedre.

Det er helt afgørende, at vi udnytter dette potentiale, hvis vi skal imødekomme udfordringen med flere mennesker med kroniske lidelser, og at politikerne er bevidste om, at investering i teknologi er en investering i mere sundhed for pengene frem for en udgift.

Med en mere intelligent indkøbsstrategi over for medicinsk udstyr, der tager højde for afledte effekter i andre kasser end den kasse, hvor udgiften ligger, kan vi tage et vigtigt skridt mod at skabe fremtidens sundhedsvæsen til gavn for patienter, sundhedssektor og økonomien som helhed.