1. Hvordan ser det ideelle sundhedsvæsen ud med dine øjne?

Det er et godt spørgsmål. Og et spørgsmål, som man kan besvare på mange forskellige måder.

Ét svar er, at alle patienter og borgere skal opleve, at deres vej igennem sundhedsvæsenet er et sammenhængende forløb – uanset om vejen er kort og lige, eller om den er lang og kringlet. Kontinuitet, helhed og kvalitet i sundhedsindsatsen er en forudsætning for, at patienterne og borgerne har et godt forløb – uanset om det handler om at behandle sygdom, lære at leve med en kronisk sygdom, forebygge sygdomsforværring eller komme godt igennem livets sidste tid.

Et andet svar er, at vi skal have et stærkt og velfungerende offentligt sundhedsvæsen med fri og lige adgang for alle. Og et sundhedsvæsen med attraktive arbejdspladser, hvor sygeplejersker og andre faggrupper kan have et spændende og sundt arbejdsliv.

Det er velkendte målsætninger, men ikke et sundhedsvæsen vi kan tage for givet.

Vi har et godt og velfungerende sundhedsvæsen i Danmark. Men det offentlige sundhedsvæsen har også været under pres i mange år. Det handler om, at sundhedsvæsenet igennem en længere årrække har været underfinansieret. Det handler også om, at vi ganske alvorligt mangler kompetent sundhedspersonale til de mange opgaver, især sygeplejersker.

Derfor er det ideelle sundhedsvæsen noget, vi skal ville og vælge sammen som velfærdssamfund.
 
2. Hvilke muligheder for fornyelse ser du i sundhedsvæsenet?

Jeg ser mange muligheder for fornyelse af sundhedsvæsenet. Først og fremmest skal vi bruge vores samlede ressourcer klogt. Vi skal samtidig gøre, hvad vi overhovedet kan, for at udføre opgaverne rigtigt første gang - og med et samlet blik for det hele menneske og samlede forløb.

Og hvad mener jeg egentlig med det?

Vi har i dag et sundhedsvæsen med et stort fokus på behandling. Det er vigtigt. Men en afgørende vigtig fornyelse er også at prioritere sygeplejen og de vigtige opgaver, som har betydning for, at patienten oplever omsorg og helhedsorientering. At patienten oplever, at der er ’styr på mig’ – uanset om man er indlagt eller netop er kommet hjem på plejehjemmet.  At patienten har forståelse og handlekompetencer til at leve med sin sygdom. At der er tid til sygepleje.

Det er ikke løst med et fingerknips. Det handler bl.a. om, hvordan vi måler produktivitet, udformer kvalitetsmål og beregner økonomi. Det handler om at prioritere at have de rette kompetencer alle steder i forløbet. Det handler om data og videndeling, der fungerer. Det handler om ikke at udskrive patienter, før de i et sygeplejefagligt perspektiv er klar til det. Det handler om dygtig, faglig og nærværende ledelse på alle niveauer. Og det handler også om at investere i forebyggelse og sundhedsfremme på alle niveauer.

Et nybrud i dansk sammenhæng vil være at udpege en Chief Nurse Officer til den øverste ledelse i Sundhedsstyrelsen, som vil have ansvaret for strategisk planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet med fokus på sygeplejen. Den model kender vi fra en række andre lande samt WHO.
 
3. Hvilken rolle spiller innovativt medicinsk udstyr i dine prioriteter for sundhedsvæsenet?

Nye teknologier får uden tvivl betydning i fremtidens sundhedsvæsen, hvor innovative løsninger forventeligt vil bidrage til betydelige ændringer. I DSR håber vi, at de mange intentioner om teknologiske løsninger rent faktisk bliver realiseret. Der er eksempelvis brug for arbejdskraftbesparende teknologier, som en del af løsningen på manglen af sundhedsprofessionelle.
 
Kvalitet og patientsikkerhed er et afgørende kriterie, når nye teknologier udvikles og implementeres. Det er væsentligt, at patienter og borgere, som ikke formår at anvende digitale sundhedstilbud, skal tilbydes hjælp på en anden måde. Ellers vil teknologier bidrage til yderligere social ulighed.
 
Ny teknologi skal give klinisk værdi, både for borgere og medarbejdere. Det er afgørende at medtænke behovet for medarbejdernes kompetencer, så værdien af nye innovative teknologier indfries. Hvis kompetenceudvikling ikke prioriteres, når vi ikke i mål med de store potentialer. Derfor skal vi blive meget bedre til at kigge på de samlede løsninger i sundhedsvæsenet, så vi ikke spilder tid og penge på teknologier, som ender i skyllerummet.
 
For at få indløst de forventede potentialer, er der behov for, at der på nationalt plan sættes retning for udbredelsen af teknologi i sundhedsvæsenet. Samtidig er det væsentligt, at der afsættes de nødvendige midler til både kompetenceudvikling, implementering og drift.