Medicoindustrien lancerer ny interviewserie med en perlerække af sundhedsprofiler fra markante, sundhedspolitiske organisationer under overskriften ”Sundhedsprofilerne tager ordet”. Interviewene vil blive bragt i Medicoindustriens nyhedsbreve. Første interview er med Laura Klitgaard, formand for Ingeniørforeningen IDA.

Hvordan ser det ideelle sundhedsvæsen ud med dine øjne?

For mig er det et kardinalpunkt, at alle borgere har lige adgang til sundhed – udredning, behandlinger, operationer og pleje. Velfærdssamfundet er for mig i meget høj grad bundet op på, at de stærkeste skuldre bærer den største byrde, så vi alle uanset baggrund kan få den nødvendige hjælp, hvis vi får behov for det. Det gælder ikke mindst på sundhedsområdet. Vi skal for alt i verden undgå at skabe et A-hold og et B-hold.

I Danmark har vi opbygget et fantastisk offentligt sundhedsvæsen med dygtige og dedikerede medarbejdere, som desværre har været spændt meget hårdt for i de senere år. Det skyldes flere faktorer, men lad mig bare nævne behandlingsgarantier, stigende pres på sundhedsydelserne, corona-pandemi og en voksende andel af ældre i befolkningen. Dertil kommer hele debatten om lønstrukturen for sygeplejersker. Samlet set har det fået mange medarbejdere til at forlade sundhedsvæsenet, og det skaber en ond cirkel, når det gælder arbejdsmiljø og trivsel.

Nogle mener, at vores sundhedsvæsen er tæt på kollaps, og det er en helt igennem ubærlig tanke. Heldigvis er der utallige historier fra patienter – deriblandt mig selv – der oplever en yderst kompetent, venlig og professionel behandling, når vi kommer i kontakt med læger og sygeplejersker på landets hospitaler. Selv om de har travlt, udstråler de den ro, tryghed og omsorg, som betyder uendelig meget, når man er indlagt. Men vi kan ikke tåle at miste ret mange flere sundhedsmedarbejdere, hvis vi skal opretholde det høje faglige niveau, som vi har lært at forvente af vores offentlige sundhedsvæsen.

Derfor er der brug for løsninger, der på en og samme tid anerkender medarbejdernes faglige stolthed og genskaber sundhedsvæsenet som en attraktiv arbejdsplads. Personligt ser jeg positivt på at trække nye teknologier ind i sundhedsvæsenet, som kan aflaste medarbejderne – velvidende at der for hver ny løsning typisk er en stor gruppe medarbejdere, der skal oplæres og tilpasse deres arbejde. Med andre ord skal de nye teknologier udvikles i tæt samspil med medarbejderne, så teknologien løser konkrete opgaver og har værdi for sundhedspersonalet. 

Hvilke muligheder for fornyelse ser du i sundhedsvæsenet?

Først og fremmest ser jeg muligheder i, at mange flere borgere kan behandles i deres eget hjem i større eller mindre omfang takket være de nye muligheder, som teknologien skaber – eksempelvis gennem brug af telemedicin. Det er også værd at se kritisk på, om vi skal tilbyde alle de nuværende behandlinger til alle borgere, eller om man med fordel kan satse mere på træning og forebyggelse.
 
Lige nu viser en række sundhedsteknologier meget lovende takter, og i mine øjne kan kunstig intelligens (AI) være en drivende kraft på en række områder. Det gælder ikke mindst diagnosticering, hvor det ved hjælp af billedgenkendelse er blevet muligt at foretage indledende screening for eksempelvis brystkræft eller hudkræft, hvorefter lægen kan bruge sine kræfter på at analysere videre på præcis de screeninger, som maskinen har udvalgt. 
 
AI kan også få en vigtig funktion som en slags second opinion til de mange praktiserende læger, der i det store hele er overladt til deres egen dømmekraft og erfaring, når de tilser deres klienter og stiller diagnoser. I dag er omkring hver tiende diagnose fejlbehæftet, og AI kan være en stærk hjælper til at assistere de læger, der ikke har adgang til feedback og supervision i de små lægepraksisser.
 
Jeg ved godt, at AI ikke er et vidundermiddel. De sundhedsdata, som vi anvender, skal være 100 procent validerede i en sundhedsdatabase med en ekstremt høj grad af datasikkerhed. I Danmark har vi fantastiske sundhedsdata, som vi kan drage endnu mere nytte af, og når vi tager den nye teknologi i brug, skal vi fokusere på, hvad der virker i en sundhedsprofessionel kontekst, så vi ikke lader os forblænde. Vi skal spørge os selv, hvad vi er gode til, og hvad vi er mindre gode til, og så søge efter de teknologiske løsninger, der så at sige hæver vores karaktergennemsnit.
 
Hvilken rolle spiller innovativt medicinsk udstyr i dine prioriteter for sundhedsvæsenet?
 
Innovation spiller en nøglerolle! Sundhedsvæsenet og hele det medicinske område har altid været eksponent for både den teknologiske udvikling og for nye banebrydende opfindelser og behandlingsformer. Lige nu står vi på tærsklen til at forstå det fulde potentiale for brugen af kunstig intelligens, som kan optimere behandlinger og diagnosticering og overtage en række administrative opgaver. I horisonten aner vi konturerne af kvanteteknologi, som kan bane vej for helt nye medicinske opfindelser, nye materialer og nye præparater.
 
Ingen ved deres fulde fem kan påstå at have det fulde overblik over de implikationer, som AI og kvanteteknologi vil få for vores samfund – og det gælder næsten i endnu højere grad for vores sundhedsvæsenet, som er så komplekst og specialiseret, og som handler om livreddende diagnosticering og behandlinger.
 
På kræftområdet blev der sidste år konstateret 47.514 nye kræfttilfælde i Danmark, hvilket er det højeste antal nogensinde. Det hænger blandt andet sammen med, at befolkningen vokser, og der bliver flere ældre. Og det fortæller meget præcist historien om, hvorfor sundhedsvæsenet er under stigende pres og vil være det i mange år frem: Vi lever længere. Mit håb er, at innovativt medicinsk udstyr kan tage toppen af presset og forhåbentlig frigive tid for både læger og sundhedsprofessionelle, som kan bruge deres viden og erfaring på andre opgaver.
 
Derfor er der akut brug for at få kigget på de barrierer, der står i vejen for at udvikle og indføre ny teknologi fra danske virksomheder i sundhedsvæsnet, hvad enten de er af strukturel, juridisk, økonomisk og kompetencemæssig karakter. Barrierer, som blandt andet blev påpeget af Robusthedskommissionen tilbage i september. Dem skal vi have fjernet i tæt samspil med læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle.