1. Hvordan ser det ideelle sundhedsvæsen ud med dine øjne?
 
Først og fremmest er det indrettet med patienten i centrum og på patientens præmisser – og så er det et system der tager ny sundhedsteknologi – herunder innovativt medicinsk udstyr – i brug, når det kan øge patienternes livskvalitet og kan spare ressourcer andre steder i systemet. Det kan for eksempel være, når patienter ønsker at blive behandlet i eget hjem.

Vi har i dag på mange måder et godt sundhedsvæsen med mange dedikerede fagfolk. Men vi har desværre også et sundhedsvæsen, hvor nogle patienter oplever, at der mangler sammenhæng. Vi er også nødt til at erkende, at der er brug for mere opmærksomhed på, at behandlingen med medicin skal være så sikker og effektiv som overhovedet muligt. Den manglende opmærksomhed går særligt ud over de mest sårbare og er med til at skabe øget ulighed i sundhed.
 
Strukturkommissionen har nu fremlagt dens modeller for en ny indretning af sundhedsvæsenet, og det håber jeg bliver et godt afsæt for en vigtig debat om fremtidens sundhedsvæsen – et sundhedsvæsen som er gennemsyret af, at patienten uden tvivl er det vigtigste element. Det vil vi i Pharmadanmark naturligvis komme med indspark til.

Det væsentlige er, at der kommer nogle rammer og strukturer, der gør, at man undgår, at nogle patienter falder ned mellem to stole, når de går fra den ene sektor til den anden. Vi skal sørge for, at de ikke kommer til at stå uden støtte til at gennemføre deres behandling.

Medicinhåndteringen og sikkerheden skal styrkes, for vi ser i dag alt for mange utilsigtede hændelser med medicin; det gælder især for kronikere og ældre borgere. Men det kræver ikke mindst, at de eksisterende faglige kompetencer i sundhedsvæsenet udnyttes og udbredes fuldt ud, og at der etableres et langt bedre samarbejde mellem de forskellige faggrupper.
 
Jeg er meget optaget af, at vi får bedre mulighed for at fortsætte ad den vej, vi allerede er begyndt at gå. For eksempel arbejder farmaceuter, læger og sygeplejersker på hospitalerne i dag tæt sammen om patientens medicin. Farmaceuter er nu mere og mere en vigtig del af det tværfaglige team omkring patienten – det er helt naturligt, fordi lægemidler ofte er en afgørende brik i behandlingens helhed. Nogle kommuner har også ansat farmaceuter til at øge sikkerhed og kvaliteten i deres borgeres lægemiddelbehandling. Og på apotek er apotekspersonalet mange borgeres direkte og første kontakt til sundhedsvæsenet. Men farmaceuter kan og bør bruges endnu mere i sundhedsvæsenet.
 
2. Hvilke muligheder for fornyelse ser du i sundhedsvæsenet?

Ét område, der kalder på fornyelse, er bedre brug af data og IT-understøttelse.

Bedre datadeling mellem specialer og sektorer er alfa og omega, hvis vi skal have skabt et sundhedsvæsen, der har patienten i fokus. Samtidig er den medicinske behandling blevet så kompleks, at der er behov for IT-værktøjer, der ser på tværs af al patientens data, for eksempel i forhold til blodprøvesvar, indikationer og hvilke præparater patienten tidligere har været i behandling med – uanset, om det er i primær eller sekundær sektor.
De digitale løsninger skal  være tilstede, så de enkelte specialer samt hhv. primær og sekundær sektor let kan tilgå oplysninger om patienten; både i forhold til diagnoser, prøvesvar og medicinering. Samtidig bør der ske en øget koordinering, så de enkelte behandlingsforløb tilpasses, så det giver mest mening for patienten.

For en del patienter er det en belastning at skulle møde op på sygehuset; her bør vi udnytte de muligheder der er for virtuelle konsultationer og hjemmebehandling, hvis patienten er tryg ved det. Jeg tror virkelig, at medico-industrien har en væsentlig rolle i at udvikle og levere fremtidens løsninger til gavn for disse patienter.
 
Et andet område er bedre brug af de forskellige sundhedsfaglige kompetencer i sundhedsvæsenet. Her mener jeg som sagt, det er oplagt, at farmaceuternes medicinfaglige kompetencer på tværs af sundhedsvæsenet skal udnyttes mere.

De er samfundets medicineksperter og har viden om medicin lige fra forskning, udvikling, produktion, registrering og ikke mindst klinisk farmaci – dvs. behandling af patienten. Det har man heldigvis fået øjnene op for på en del af landets sygehuse og i nogle kommuner, men det er ikke alle sygehusafdelinger, der har farmaceuter tilknyttet. De kunne også være med til at øge medicinsikkerheden i almen praksis, plejehjem og psykiatrien. En væsentlig barriere for at udnytte farmaceuternes kompetencer mest optimalt er dog deres manglende autorisation som sundhedspersoner.
 
3. Hvilken rolle spiller innovativt medicinsk udstyr i dine prioriteter for sundhedsvæsenet?

Jeg er slet ikke i tvivl om, at innovativt medicinsk udstyr er en vigtig komponent, når vi skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen. Vi er nødt til at udvikle og ibrugtage innovative løsninger og tilrettelægge arbejdet smartere, fordi der mangler hænder i sundhedsvæsenet, og fordi det er en måde at øge kvaliteten i sundhedsvæsenet på og møde patienternes høje forventninger.

Danmark er et lille land, hvilket kalder på, at vi udvikler innovative løsninger i fællesskab og går sammen om at koordinere afprøvning og ibrugtagning. Vi bør også fortsat fokusere på at skabe optimale rammer for samarbejde mellem den offentlige og private sektor – det er noget af det, vi i Danmark er enormt gode til.
 
Jeg forventer, at der snart vil lande en ny life science-strategi – den hidtidige udløb ved udgangen af 2023. Den nye strategi vil blandt andet bygge på anbefalingerne fra Life Science Rådet, som Pharmadanmark som den eneste fagforening har en plads i. Her har vi haft et glimrende samarbejde med Medicoindustrien, som vi er meget enige med, når det handler om branchens kompetencebehov.

Udvikling og produktion af innovativt medicinsk udstyr kræver ikke mindst, at virksomhederne kan få de dygtige medarbejdere, de har behov for. Lægemidler og medico nærmer sig hinanden mht. de krav, myndighederne stiller til produkternes sikkerhed og kvalitet. Det betyder blandt andet øgede krav til medicovirksomhedernes regulatoriske og kvalitetsmæssige compliance. Dermed er der opstået stor efterspørgsel efter medarbejdere med netop de kompetencer. Der ligger en stor samfundsmæssig udfordring i at sikre, at medico kan få dækket deres store behov for vidensarbejdere, så den hjemlige medicoindustri fortsat kan bidrage med en masse innovative løsninger.
 
Det er muligt, at lægemiddelindustrien – ikke mindst på grund af Novo Nordisks store succes – løber med meget opmærksomhed. Men det er vigtigt at anerkende, at vi har en fantastisk styrkeposition inden for medio – en økosystem af både store, mellemstore og små virksomheder. Det skal life science-strategien naturligvis afspejle og understøtte.
 
Endelig vil jeg pege på, at medicinsk udstyr spiller en rolle i en af de største trusler mod folkesundheden, nemlig antimikrobiel resistens.

Pharmadanmark har sammen med Novo Nordisk Fonden og Pfizer Danmark været med til at stifte den danske AMR-alliance, der arbejder for, at vi også i fremtiden skal kunne behandle resistente infektioner. Her er et af fokusområderne netop udvikling af og bedre brug af diagnostiske værktøjer. Vi så under COVID-19, hvor hurtigt man fik udviklet og godkendt corona-tests. Det skal vi lære af, for simple, pålidelige og lettilgængelige tests er et afgørende værktøj til at sikre, at antimikrobielle behandlinger bruges korrekt; dvs. at man kun bruger antibiotika, når det er nødvendigt og på et informeret grundlag kan tage stilling til , hvilken antimikrobielle behandling, der er den mest optimale i det enkelte tilfælde.