Vidste du, at du kan blive certificeret Lead Auditor med det nye ISO 13485-kursus hos Medicoindustrien?
Medicoindustriens kursusafdeling MedTech Academy udbyder i samarbejde med TÜV SÜD et spritnyt kursus, hvor man ved bestået eksamen bliver IRCA-certifiseret Lead Auditor.
Kurset giver kursisterne de nødvendige kompetencer til at udføre audits af kvalitetsstyringssystemer for medicinsk udstyr i henhold til ISO 13485-standarden og relevante internationale regulatoriske standarder i overensstemmelse med ISO 19011 og ISO 17021.Med kurset lærer man derved både at planlægge, udføre, rapportere og følge op på først-, anden- og tredjepartsaudits.
Det er TÜV SÜD, der - trin for trin - guider deltagerne gennem hele auditprocessen – fra forberedelse til opfølgning. Gennem hands-on-træning får man praktisk erfaring og indsigt i, hvad der kræves for at udføre ISO 13485-audits effektivt, ligesom man vil opnå en dybdegående forståelse af kvalitetsstyringssystemkravene for medicinsk udstyr.
Kurset afholdes fra d. 11. til d. 15. november 2024 hos Medicoindustrien.