Healthcare Solutions
Gruppen arbejder med udviklingen af markedet for Healthcare Solutions med fokus på de muligheder, som er knyttet til nye samarbejdskonstruktioner, hvor virksomhederne ikke blot leverer produkter, men også står for dele af driften.
Retningslinier for ekspertgrupper
Som en del af medlemsskabet af Medicoindustrien, er det muligt at deltage i vores ekspertgrupper. Ekspertgrupperne er åbne for alle medarbejdere i medlemsvirksomhederne med en ekspertviden eller en arbejdsmæssig interesse til gruppens arbejdsområde.
- Ekspertgruppen udpeger en formand blandt sine medlemmer
- Formanden udarbejder i samarbejde med Medicoindustriens sekretariat en dagsorden til møderne
- Ekspertgrupperne afholder 2-4 møder hvert år
- Møderne afholdes fortrinsvis hos Medicoindustrien
- Møderne i ekspertgrupperne er underlagt intern fortrolighed
- Medlemmerne af ekspertgrupperne be- eller afkræfter deltagelse til møderne via hjemmesiden
- Medlemmer af ekspertgrupperne, som ikke deltager i tre på hinanden følgende møder, vil blive opfordret til at deltage i møderne
- Vedbliver medlemmerne med at være fraværende vil de blive spurgt, om de ønsker at udtræde af ekspertgruppen.