Sundhedsprofilerne tager ordet: Susanne Axelsen & Anders Perner, formandskabet for De Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)

Susanne Axelsen og Anders Perner er de næste sundhedsprofiler i rækken i Medicoindustriens interviewserie: Sundhedsprofilerne tager ordet.

I december 2023 gik Medicoindustrien i luften med en ny interviewserie med en perlerække af sundhedsprofiler fra markante, sundhedspolitiske organisationer under overskriften ”Sundhedsprofilerne tager ordet”. Interviewene vil blive bragt i Medicoindustriens nyhedsbreve. Sjette interview er med Susanne Axelsen, formand for LVS og ledende overlæge på AUH, og professor Anders Perner, næstformand i LVS og overlæge på Rigshospitalet.

1. Hvordan ser det ideelle sundhedsvæsen ud med jeres øjne?  

Det danske sundhedsvæsen præsterer langt bedre end det ry, som de senere års krisestemning har bygget op. Vi behandler mange flere patienter end for blot et årti eller to siden, og det sker med en konstant stigende kvalitet.
 
Men vi skal være meget bedre til at stå ved det danske sundhedsvæsens fundament – den fri og lige adgang – og sikre, at alle sygdomme og alle patienterne håndteres på samme, høje niveau.
 
I dag tiltrækker nogle få sygdomme stor politisk opmærksomhed og begunstiges derfor af en markant del af ressourcerne til behandling og forskning. Det har sikret en flot udvikling i behandlingskvaliteten og gavner mange patienter.
 
Det har samtidig skabt et a- og et b-hold, for ved siden af a-holdet står nogle endnu større patientgrupper, som er kommercielt – og åbenbart også politisk – uinteressante og derfor ikke behandles lige så effektivt og ikke oplever den udvikling i behandlingskvaliteten, som også de med rette kan gøre krav på.
 
Det er ikke fair. Det er en underminering af den danske sundhedsmodel, og vi håber inderligt, at regeringen med det kommende udspil fra Sundhedsstrukturkommissionen i hånden kan og vil rette op på ulighed i sundheden.

 
2. Hvilke muligheder for fornyelse ser I i sundhedsvæsenet?
 
Fornyelsen af sundhedsvæsenet handler ikke om penge. Hverken ekstra penge eller besparelser. Fornyelsen handler om at bruge ressourcerne på en klogere og mere fordomsfri måde.
 
Der ligger et enormt potentiale i at vurdere vores nuværende indsats. Udenlandske undersøgelser peger på et spild inden for sundhedssektoren – også den danske – på 20-30 pct. Det er her, vi skal begynde. Det er ganske enkelt ikke moralsk forsvarligt at tale om prioritering – om at fjerne nyttige behandlinger – før vi har gennemtrawlet vores nuværende undersøgelsesprocesser og behandlinger.
 
Derfor har Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, kaldt til en #hverdagsrevolution hos vores 125 medlemsorganisationer, hvis 25.000 medlemmer sidder med det kliniske ansvar i sundhedsvæsenet.
 
Vi tror på, at forandring skal komme indefra og nedefra, og vi vil gerne gå forrest. Vi kalder det #testhverdagen, og et vigtigt instrument er de såkaldte platformsforsøg. Dem vil vi gerne indføre i hele sundhedsvæsenet.
Platformsforsøg en permanent digital struktur, hvor man tester mange behandlinger sideløbende indenfor et sygdomsområde og får løbende svar på, om det er den ene, den anden eller den tredje kombination af behandlinger, der virker bedst – og hvad man straks skal holde op med. Netop platformsforsøg var et væsentligt værktøj til at forbedre behandlingen under coronapandemien – hurtigt, relativt billigt og til gavn for rigtig mange patienter over hele verden.
 
Det kræver investeringer, gerne både offentlige og private, og der er heldigvis en positiv udvikling på området. Således har Rigshospitalets intensivafdeling netop fået 30 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til at implementere INCEPT, som er et platformsforsøg til akut indlagte voksne patienter på de danske intensivafdelinger.
 
Det er et eksempel til efterfølgelse, og engangsinvesteringer vil betale sig i patientsikkerhed, kvalitet i behandlingen og reduktion i forbrug af tid og penge på de forkerte ting. Det må være en fordel for alle parter. Og det vil mindske uligheden i sundhed, hvis vi målretter indsatsen.

3. Hvilken rolle spiller innovativt medicinsk udstyr i jeres prioriteter for sundhedsvæsenet?

Danmark er begunstiget af en stor og hastigt voksende lægemiddel- og medicoindustri, som bidrager flot til det danske samfund i form af arbejdspladser, substantielle bidrag til statakassen og banebrydende forskning og udvikling af udvalgte sygdomsområder. 

Nyt medicinsk udstyr og ny medicin er, sammen med digitalisering og kunstig intelligens, naturligvis mere end velkomment og bør have høj prioritet i sundhedsvæsenet. Hvis det skaber forbedringer og er rimeligt i pris.
 
LVS holder af det offentlige-private samarbejde – uden det var vi ilde stedt. Men vi skal huske, at det er patienterne, der lægger krop og sind til, og at det er sundhedsvæsenets medarbejdere, der skal drive forskningen og udviklingen.
 
Så vores opfordring er, at det er fint at fortsætte det gode offentlige-private samarbejde med forskning i det attraktive, hvis der samtidig gives tid, rum og ressourcer til, at vi i sundhedsvæsenet kan forske i det, der ikke er penge i – og det, der »kun« giver livskvalitet. Og hvis vi beslutter, at vi generelt ikke indfører nyt uden at gøre det protokolleret og med mulighed for at sige nej tak igen, hvis det nye ikke lever op til forventningerne. Vi kan ikke blot købe og og købe.

Foto: Kåre Viemose. 
 

Kontakt

snw@medicoindustrien.dks billede
Stellan Nørreskov Wulff
Chef for Politik og Kommunikation
49184707