Medicoindustriens har nu udsendt indkaldelse til den formelle del af generalforsamlingen

Medicoindustrien har nu udsendt indkaldelse til Medicoindustriens ordinære generalforsamling, der løber af stablen den 14. maj 2024, kl. 10.45- 12.45  hos Coloplast A/S i Humlebæk. Generalforsamlingen består traditionen tro af både en åben og lukket del.

Den lukkede del er kun for Medicoindustriens medlemmer, og det er bl.a. her, at valg til bestyrelsen foregår, ligesom der kan stilles forslag fra medlemmerne, begge dele med frist d. 30. april til henholdsvis at melde sig som kandidat eller stille et forslag til behandling på generalforsamlingen. Den åbne del af Medicoindustriens generalforsamlingen er også åben for netværkspartnere af Medicoindustrien. Den finder sted i umiddelbar forlængelse af den ordinære generalforsamling, dvs. i tidsrummet kl. 12:45-ca. 16:00.
 
En vigtig dag i Europapolitikkens tegn 
Medicoindustriens generalforsamling har i år et overvejende europapolitisk fokus og vil kredse om vigtige europapolitiske emner såsom smidigere regulatoriske rammer for medicovirksomheder, stærkere konkurrencevilkår for dansk life science, den netop vedtagne AI-forordning, samt sætte fokus på, hvordan politiske tiltag kan støtte en grønnere retning for medicobranchen.

I den åbne del af generalforsamlingen er der således lagt op til et spændende program med oplæg fra CEO i Coloplast A/S Kristian Willumsen (confirmed) samt centerleder ved Center for europæisk politik på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Marlene Wind (confirmed). Derefteer følger der europapolitisk debat med kandidater fra minimum ni partier til Europa-Parlamentsvalget, der løber af stablen i juni 2024. 

 
Program for den åbne del af Medicoindustriens generalforsamling
12.45-13.15: Sandwich, ankomst og registrering til generalforsamlingens åbne del
13.15-13.20: Velkomst v/ Marianne Ølholm, forperson, Medicoindustrien 
(confirmed)
13.20-13.35: Fremtidens innovative sundhedsbehandling (arbejdstitel) v/ Kristian Villumsen, CEO, Coloplast A/S (confirmed)
13.35-13.55: Oplæg (tbc)  
13.55-14.25: Fremtidens Europa-Parlament v/ Marlene Wind, Professor og centerleder, Center for Europæisk Politik, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet (confirmed) 
14.25-15.10: Hvordan sikrer vi et innovativt Europa, hvor life science står stærkt? Paneldebat med kandidater til Europa-Parlamentsvalget: 

  • Stine Bosse, Moderaterne (confirmed)
  • Henrik Dahl, Liberal Alliance (confirmed)
  • Anders Vistisen, Dansk Folkeparti (confirmed)
  • Magnus Barsøe, Socialdemokratiet (confirmed)
  • Marianne Lynghøj Pedersen, Venstre (confirmed)
  • Charlotte Burgess, Radikale Venstre (confirmed)
  • Rikke Lauritsen, Socialistisk Folkeparti (confirmed)
  • Birgitte Bergman, Konservative (confirmed)
  • Clara Turms, Enhedslisten (confirmed)

15.10-15.15: Tak for i dag v/ Peter Huntley, direktør, Medicoindustrien
15.15-16.00: Netværk

Kontakt

snw@medicoindustrien.dks billede
Stellan Nørreskov Wulff
Chef for Politik og Kommunikation
49184707