1. Hvordan ser det ideelle sundhedsvæsen ud med dine øjne?

Det ideelle sundhedsvæsen er et sammenhængende sundhedsvæsen med en integreret tilgang, hvor både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle arbejder sammen som et team uanset om det handler om psykisk sygdom, somatisk sygdom eller begge dele. Det indebærer en stærk inddragelse af familier og pårørende, især når det handler om psykisk sygdom. Når en person rammes af psykisk sygdom, påvirker det ikke kun den enkelte, men hele familien. Derfor er det afgørende at ruste pårørende med viden, færdigheder og støtte til at håndtere situationen samt at sikre at sundhedspersonalet har tilstrækkelige kompetencer til at inddrage pårørende.

Det ideelle sundhedsvæsen har også støttetilbud og ressourcer til rådighed for pårørende. Fx informationsmateriale om sygdommen og dens behandling, støttegrupper for pårørende, og psykologisk støtte til at håndtere den følelsesmæssige belastning, det kan medføre at have et familiemedlem med sygdom.

2. Hvilke muligheder for fornyelse ser du i sundhedsvæsenet?

Jeg ser en bevægelse mod mere hjemmebaseret og ambulant behandling i et nært sundhedsvæsen. Dette er både godt og særligt relevant inden for psykiatrien, hvor en stor del af behandlingen handler om at lære at mestre hverdagen, job og sociale relationer. Det er på mange måder en god udvikling med potentiale til bedre håndtering af hverdagslivet og de svære sociale udfordringer. Ved at flytte mere behandling ud af hospitalsmiljøet og tættere på patientens daglige liv, kan vi skabe mere sammenhængende og effektiv behandling. Men det er stadig afgørende at have fokus på de alvorligt syge, som har brug for længere og mere intensive indlæggelser. Ligesom det bliver stadig mere relevant at sikre at pårørende er klædt godt på til opgaven, da deres rolle vil blive stadig større og vigtigere i et sundhedsvæsen der skal ud i hjemmene i hverdagen.

3. Hvilken rolle spiller innovativt medicinsk udstyr i dine prioriteter for sundhedsvæsenet?

I psykiatrien er der potentiale i forskellige former for telemedicinske løsninger – ikke mindst digitale konsultationer. Det gælder også socialpsykiatrien, hvor der fx bliver arbejdet med VR-briller til social færdighedstræning,

Det er dog vigtigt, at disse digitale løsninger ikke erstatter den traditionelle behandling, men supplerer den. Der skal stadig være mulighed for personlig kontakt, støtte og omsorg, især for dem der ikke har adgang til eller kender sig fortrolig med digital teknologi. Det er afgørende at digitale løsninger ikke skaber mere ulighed i sundhed ved at sikre, at alle har lige adgang til de nødvendige ressourcer og støtte, uanset deres digitale kompetencer eller økonomiske situation.