Den danske life science-eksport skal fordobles frem mod 2030, og sektorens løsninger skal i endnu højere grad bidrage til at skabe et sammenhængende, robust og fremtidssikret sundhedsvæsen.

Sådan lyder nogle af pointerne i regeringens udspil til en ny strategi for life science, der blev præsenteret af erhvervsminister Morten Bødskov, indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde samt uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund ved et event hos BioInnovation Institute i København fredag d. 1. november 2024.
 
Centralt i regeringens udspil står ambitionen om, at innovation skal være en prioriteret kerneopgave i sundhedsvæsenet. Det skal være med til at sikre, at sundhedsvæsenet kan modstå det dobbeltdemografiske pres gennem en strategisk opprioritering af innovativt medicinsk udstyr i sundhedsvæsenet. Samtidig skal Danmark skal være blandt de lande i Europa, der hurtigst sikrer patienterne adgang til nye, effektive sundhedsløsninger, hvor det er dokumenteret og skaber omkostningseffektiv merværdi.
 
Medicoindustriens direktør Mads Koch Hansen hilser udmeldingen om et større innovationsfokus i sundhedsvæsenet velkommen:
 
”Danske medicovirksomheder og globale medicokoncerner har løsningerne til at fremtidssikre sundhedsvæsenet. Derfor er det vigtigt, at regeringen lægger op til, at innovation skal være en prioriteret kerneopgave i sundhedsvæsenet. Vellykkede innovationsprojekter sker nemlig i samspillet mellem dygtige klinikere og medicobranchen”, udtaler Mads Koch Hansen.
 
Værdibaserede indkøb er afgørende for et stærkt, dansk hjemmemarked
For at styrke det danske hjemmemarked for medicovirksomheder lægger regeringen op til at allokere midler til at videreudvikle modellen for værdibaserede indkøb, der blev igangsat under den seneste strategi for life science. Det skal sikre, at regionale indkøbere får bedre redskaber og konkrete incitamenter til at prioritere de værdibaserede sundhedsløsninger, når der foretages sundhedsteknologiske investeringer.
 
”Værdibaserede indkøb er nøglen til at fremtidssikre sundhedsvæsenet gennem en opprioritering af innovative, sundhedsteknologiske løsninger. Samtidig er det en forudsætning for, at danske medicovirksomheder kan nyde godt af et stærkt, dansk hjemmemarked, der er afgørende for at fremme eksporten”, fortæller Mads Koch Hansen og fortsætter:
 
”I dag indkøbes al for meget medicinsk udstyr med prisen som vigtigste pejlemærke. Det skal der laves om på, for sparer man på teknologi, kompromitterer man også klinikernes arbejde og patienternes behandling”, udtaler han.
 
Det er ambitionen, at modellen for værdibaserede indkøb skal inddrage faktorer såsom behandlingskvalitet, patientoutcome, sammenhæng i behandlingsforløbet og effektivitet, hvilket skal fremme optaget af de løsninger, der har størst effekt for patienter og klinikere.
 
”Med strategien bliver der åbnet op for, at de værdibaserede betragtninger kan vægte tungere. Det er vigtigt. Kigger vi lidt ud i fremtiden, skal Danmark være det sted i verden, hvor de værdibaserede indkøb står allerstærkest til gavn for patientbehandlingen”, fortæller Mads Koch Hansen.
 
Mads Koch Hansen roser samtidig, at der som led i et større innovationsfokus etableres et sundhedsinnovationsindeks, der skal benchmarke det danske sundhedsvæsens evne til at optage innovation i forhold til sammenlignelige lande, ligesom der skabes rammer for en systematisk skalering og implementering af arbejdskraftfrigørende løsninger i det danske sundhedsvæsen.
 
Vigtigt fokus på medicobranchens regulatoriske rammebetingelser
I Life Science Rådets anbefalinger fra december 2023, der har dannet grundlag for dele af regeringens strategi, var behovet for konkurrencedygtige regulatoriske rammevilkår i Europa centralt.

Her var det bl.a. Life Science Rådets anbefaling, at der bør ske en styrket dansk interessevaretagelse i EU for at understøtte Europa som en attraktiv life science-region via konkurrencedygtige regulatoriske rammebetingelser, eksempelvis ift. medicobranchens regulatoriske rammer i form af MDR og IVDR. 
Anbefalingerne kom bl.a. som en konsekvens af de implementeringsudfordringer, der er fulgt i kølvandet på MDR og IVDR, og som i øjeblikket rykker udviklingen af innovativt medicinsk udstyr mod USA og Asien.

Derfor kalder Medicoindustriens direktør Mads Koch Hansen det både ambitiøst og nødvendigt, at man fra regeringens side vil opprioritere interessevaretagelsen i EU-regi inden for life science og industripolitik, samt at man vil styrke Danmarks engagement i det europæiske samarbejde om Heads of Medicines Agencies (HMA) og European Medicines Agency (EMA).

”Danmark er Europas femstestørste medicoland målt på beskæftigelse per capita. Derfor har det betydning, hvordan Danmark stiller sig i europæiske spørgsmål på medicoområdet,” fortæller Mads Koch Hansen.
Mads Koch Hansen peger eksempelvis på, at der netop nu foregår drøftelser om mere konkurrencedygtige regulatoriske rammer for medicobranchen på europæisk niveau, samt at man inden for de kommende år kigger ind i en egentlig revision af MDR og IVDR.

”Her er det både ambitiøst og nødvendigt, at vi fra dansk side arbejder for mere konkurrencedygtige regulatoriske rammer. Ingen kan være tjent med, at udviklingen af livsvigtigt medicinsk udstyr, moderne AI-løsninger og anden sundhedsinnovation fortsætter med at rykke mod USA og Asien,” udtaler Mads Koch Hansen.
 
Hvor af gebyrfritagelsen af kliniske afprøvninger?
Antallet af kliniske forsøg med lægemidler har igennem en årrække været støt stigende i Danmark. Omvendt står det til med kliniske afprøvninger med medicinsk udstyr, hvor udviklingen i antallet af afprøvninger har været faldende.
 
En af forklaringerne på den faldende aktivitet er ifølge Medicoindustriens direktør Mads Koch Hansen, at Lægemiddelstyrelsen har forhøjet omkostningerne for at ansøge om kliniske afprøvninger markant. Eksempelvis er gebyret for en registrering af en klinisk afprøvning i visse risikoklasser steget med godt 180 pct. siden 2018.
 
Mads Koch Hansen ærgrer sig over, at regeringen ikke tager tyren ved hornene og gør det mere attraktivt at foretage kliniske afprøvninger med medicinsk udstyr, eksempelvis via en gebyrfritagelse.
 
”Vi ved fra vores medlemmer, at gebyrsatserne har betydning for, om Danmark fortsat er et attraktivt sted at foretage kliniske afprøvninger. Derfor er det super ærgerligt, at regeringen ikke investerer i det her område,” fortæller Mads Koch Hansen, der fortsætter:
 
”Når man foretager kliniske afprøvninger med medicinsk udstyr, giver man patienter i det danske sundhedsvæsen adgang til nogle af de nyeste teknologier. Derfor er det ikke kun vigtigt for at tiltrække udenlandske investeringer og understøtte danske virksomheders innovationsmuligheder. Det er også afgørende for kvaliteten af den patientbehandling, man møder i sundhedsvæsenet. Den synergieffekt overser regeringen med det her udspil,” udtaler Mads Koch Hansen.

Mads Koch Hansen hæfter sig dog ved, at man med regeringens udspil ønsker at udbygge Trial Nation for at styrke den kliniske forskning generelt, hvilket også kommer medicobranchen til gode.
 
Produktionsfokus er vigtigt i nye geopolitisk virkelighed
Et andet vigtigt element i regeringens oplæg til en ny strategi handler om behovet for at styrke rammerne for produktion af life science-løsninger i Danmark. Her præsenterede regeringen fredag d. 25. oktober 2024 et udspil, hvor man lægger op til, at der etableres en one-stop-shop for virksomheder, der ønsker at etablere eller udvide produktion i Danmark, ligesom der skal etableres fem nye industriparker.

Investeringen skal bidrage til, at det bliver nemmere at begå sig i den godkendelsesjungle, der eksisterer, når man ønsker at etablere eller udvide produktion af bl.a. medicinsk udstyr og andre life science-løsninger i Danmark, hvilket også møder opbakning fra Medicoindustrien.

Læs regeringens udspil til den kommende strategi for life science her. 

Find pressebilleder af Mads Koch Hansen her.