Om branchen
Medicobranchen er en del af life science-industrien og består af virksomheder, der producerer, udvikler og sælger medicinsk udstyr. Medicinsk udstyr indgår i næsten alle former for behandlinger og processer inden for sundhedsvæsenet, både i Danmark og resten af verden.
Medicobranchen udvikler og producerer disse tre typer produkter:
- Medicinsk udstyr: Produkter, services eller løsninger, der forebygger, diagnosticerer, monitorerer, behandler og plejer
- In Vitro diagnostisk udstyr: Testudstyr, der vha. biologiske prøver bruges til diagnosticering af patienter
- Digital Health: Digitale løsninger, der benyttes inden for sundhedsvæsenet til fjerndiagnostik og rapportering
Fakta om medicobranchens betydning for samfundsøkonomien
- Danmarks medicobranche består af 871 virksomheder, hvoraf langt størstedelen er små virksomheder med under 9 ansatte. I 2017 havde industrien 9 virksomheder med over 250 ansatte
- Medicovirksomhederne er overvejende koncentreret omkring Danmarks største byer, især hovedstadsområdet
- Medicobranchen omsætter for 64 mia. kr. årligt
- Medicobranchen investerer 3,2 mia. kr. i forskning og udvikling, FoU, hvilket udgør 7,4% af det samlede erhvervslivs investeringer i FoU. Det svarer til, at 5% af branchens omsætning investeres i FoU
- Medicobranchen beskæftiger 15.818 borgere direkte i medicovirksomhederne. Hertil kommer de arbejdspladser, branchen genererer i andre sektorer og hos underleverandører
- Danmarks medicobranche beskæftiger 29 per 10.000 medarbejdere, hvilket er det tredje højeste niveau på europæisk plan, efter Irland og Schweiz
- Medicobranchens produktivitet er dobbelt så høj som produktiviteten i erhvervslivet generelt
- Medicobranchen bidrager årligt med 7 mia. kr. i skat (selskabsskat og personskatter)
- Medicobranchen har en værditilvækst på 25 mia. kr. årligt
- Små 5% af driftsudgifterne til sundhedsvæsenet bruges på medicinsk udstyr
Fakta om medicobranchens betydning for sundhedsvæsenet
- Medicobranchen hjælper til at lette udgiftspresset på sundhedsvæsenet. Dette ses tydeligt ved, at antallet af patienter og sygehusaktiviteten er steget med hhv. 11% og 30% siden 2009 – mens indkøbsudgifterne er forblevet på samme niveau
- Udviklingen inden for især kræftoverlevelse og hjertedødelighed fortæller en positiv historie om, hvordan man vha. bl.a. medicinsk udstyr er blevet bedre til at diagnosticere, behandle og kurere mennesker. Hjertedødeligheden er næsten halveret siden 2002, og sandsynligheden for at overleve efter et kræftforløb er steget med 15%
- Der er siden 2009 sket en markant stigning på 41% i sundhedsvæsenets antal af ambulante operationer, dvs. operationer, der ikke kræver indlæggelse på et sygehus. Samtidig er antallet af operationer under indlæggelse faldet med 12%. Omlægningen skyldes bl.a., at medicinsk udstyr og teknologi muliggør kirurgisk behandling, som er mere skånsom for patienten. Der går således færre ressourcer til sengepladser og personale på sygehuse og hospitaler, hvilket i sidste ende gør ambulante behandlinger billigere at udføre
- Fordi sundhedsvæsenet i stigende grad omlægger til behandlinger i ambulant regi, er det gennemsnitlige antal sengedage under indlæggelse faldende. Siden 2009 er der tale om et fald på 14%
- Der er sket en markant stigning i brugen af MR- og CT-scannere samt røntgen- og ultralydsscanninger, så der i dag samlet udføres hele 5,9 mio. radiologiske ydelser om året. Dette er til gavn for patienterne, da det betyder, at flere diagnosticeres tidligt og kan komme hurtigt i gang med et behandlingsforløb.
Læs meget mere i Medicoindustriens publikation om medicobranchens betydning for samfundsøkonomi og sundhedsvæsen her.
Den europæiske medicobranche
Europa er verdens andet største marked for medicinsk udstyr, næst efter USA. Den europæiske medicoindustri er estimeret til at udgøre 27% af det verdens samlede marked. Læs mere om medicinsk udstyr i Europa her.